Baggrund for vores projektidé:
Kommunernes investeringer i hardware og netværk og den massive efteruddannelse af lærerne på IT-området har sat gang i anvendelsen af IT i skolen. Vi har valgt at fokusere på løsning af nogle af de vanskeligheder der viser sig, når den intensive brug af IT i undervisningen og arbejdet hen mod en reel IT-integration øger presset på skolens udstyr. Ligeledes på nye muligheder for organisering af undervisningens indhold og struktur samt samarbejdsmuligheder med seminarierne:

• Der mangler computere, og det er et økonomisk problem at øge antallet, og at sørge for at computerne er tidssvarende. En kapacitet på fem elever pr. computer slår ikke til, og de faste netværk er ofte en begrænsende faktor for anvendelsen
• Forsøg med uddeling af bærbare pc’er til elever har vist, at der er problemer med driftssikkerheden, bl.a. pga. forkert behandling.

• De nuværende undervisningsformer og den differentierede klasseundervisning slår ikke til. Det er nødvendigt at eksperimentere med nye undervisningsformer og nye muligheder for organisering af undervisningen, bl.a. muligheden for at sprede skolearbejdet i tid og rum

• Alle elever kommer ikke automatisk med i den teknologiske udvikling

• Der er stadigvæk mange forældre der ikke har haft mulighed for at vurdere hvad de kan bruge informationsteknologien til. Kan de inddrages i arbejdet med IT i en meningsfyldt sammenhæng?
• IT giver nye muligheder for samarbejde mellem skoler og skoleformer, og vi vil undersøge hvilke muligheder der er for at inddrage læreruddannelsen og seminarierne i projekter i folkeskolen.
• Der mangler nogle erfaringer omkring den bedste integration af maskiner og netværk i fremtidens skolebygninger.

Hvad vil vi?
Der må et nyt personligt undervisningsmiddel der bygger på den nyeste teknologi ind i folkeskolen. Det skal være et robust, bærbar kommunikationsredskab koblet op i netværk. Brugen skal være delvist uafhængigt af tid og sted, fx ved hjælp af den nyeste mobiltelefonteknologi, med fuld Internetadgang og mulighed for at lagre på central server og udskrive på skolens netværksprintere.

Hvis det viser sig, at der er andre sammenkoblingsmetoder, der er mere relevante i skoleregi, skal disse inddrages i overvejelserne. Det kunne fx være en prisbillig opkobling i elevernes hjem og en kombination af trådløst netværk på skolen.

Det kan overvejes at lade mobiltelefonens kommunikationsmuligheder indgå i klienten, samt at forsyne den med et GPS-positionsbestemmelsessystem.

Med den personlige lommeregners og med regnearkets indførsel i faget matematik skete der en markant ændring i fagets kultur, indhold og metoder. Vort mål er, at tilbyde skolens øvrige fag, det tværfaglige arbejde og skole-hjemsamarbejdet den teknologiske baggrund for et markant løft i udviklingen.

Når hardware, software og netværk er på plads, skal der etableres en struktur der skaber overblik, og får de mange facetter til at arbejde sammen i en helhed. IBM Learning Village er et bud på en sådan struktur.

 På SPF vil Banebryder II-projektet have følgende fokuspunkter:

• at afprøve og vurdere en dansk udgave af IBM's web-baserede læringskoncept, IBM Learning Village. Afprøvningen vil fokusere på planlægnings- og kommunikationsfaciliteterne i Learning Village, specielt med henblik på planlægning og evaluering af undervisningsforløb samt kommunikation mellem skole og hjem.

• at etablere et Learning Village-baseret samarbejde mellem SPF, Københavns Dag- og Aftenseminarium og en folkeskole i Næstved Kommune. Formålet er at undersøge hvilke muligheder der er for et samarbejde mellem folkeskole og seminarium og folkeskoler indbyrdes.

• at undersøge praktiske, sikkerhedsmæssige, sociale, pædagogiske, fagpolitiske og etiske fordele og ulemper ved de muligheder, der åbner sig for undervisningens og prøvernes form og indhold, når lærere og elever, (og afledt måske ledelse og forældre) kan kontaktes 24 timer i døgnet.

• at undersøge hvilke muligheder der er for at motivere elever , lærere og forældre til at passe bedst muligt på de udleverede computere og computertilbehør.

• at eksperimentere med anvendelsen af e elektronisk kommunikation og brug af hjemmesider, der er målrettet mod samarbejdet mellem elever, lærere og forældre.

• at undersøge om elevernes personlige computere øger IT-kompetencen i de hjem der ikke selv har planer om, eller mulighed for, at investere i en computer.

• At udnytte den igangværende ombygning på SPF til at eksperimentere med maskinopstilling, netværk og anvendelse.

 Specielt omkring elever med særlige behov:
Mange elever med særlige behov bliver ofte skubbet til side, når der er mangel på computerarbejdspladser i skolen. Når de har deres egne computere bliver der mere arbejdsro, så elev, lærer og forældre i fællesskab kan hjælpe eleven med at udnytte de nye undervisningsmidler.

De enkelte computere kan skræddersyes til den enkelte elevs behov, samtidigt med at de også indeholder har de samme funktioner og programmer som alle de andre. Dermed er der et godt grundlag for samarbejde på samme teknologiske platform.

Computerne:
Computerne skal være koblet sammen i et netværk. Muligheden for hybride netværksløsninger undersøges.

Det overvejes at lade mobiltelefonens kommunikationsmuligheder indgå i klienten samt at forsyne den med et GPS-positionsbestemmelsessystem. Software: Browser, tekstbehandling, regneark, databaseprogram, præsentationsprogram, ordbøger og specialprogrammer.

Det forudsættes i øvrigt, at eleverne på skolen har adgang til computere af andre typer – til f.eks. multimediebrug, tegning, Internet og dtp.

Hvad gør SPF i dette projekt?
Projektet gennemføres fra efteråret 2000 til foråret 2001 i en klasse på Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre.

Eleverne i en af skolens to 8. klasser får hver en bærbar computer med værktøjsprogrammer og opkobling til netværk med mulighed for brug af Internet, brug af central harddisk som lagermedie og udprintning via netværksprinter.

Lærere og elever får et kort kursus i computernes muligheder i starten af forløbet.

Der udarbejdes arbejdsbeskrivelser for de enkelte undervisningsforløb i fag, projekter og arbejdsmetoder, eller de nye maskiner indgår i de allerede beskrevne aktiviteter. I arbejdsbeskrivelserne indgår en afprøvning af relevante dele af IBM Learning Village.

Efter arbejdets afslutning evalueres og beskrives de enkelte forløb, og de samlede erfaringer og resultater gøres op.

Hvad gør IBM i dette projekt?
IBM stiller et antal (ca. 30) robuste, bærbare pc'er (med optimal batterilevetid) og software til rådighed for elever og lærere.

Der ydes teknisk support efter nærmere aftale.

IBM opstiller og driver en server, der stiller IBM Learning Village til rådighed i forsøgsperioden. Serveren skal kunne servicere både KDAS og skolen i Næstved.

IBM, Teledanmark og Nokia samarbejder omkring installation og konfigurering af mobile phonecards, ISDN-adaptere og evt. andre teknologier, der kan indgå i en hybrid netværksløsning. Der findes en løsning, så opkobling til Internet kan finde sted i elevernes hjem.

IBM yder support til brugen af Learning Village efter aftale. 

Plan for projektet:
Første delfase:
Det defineres hvilke skoler og skoleformer der deltager. Projektdeltagerne arbejder med projektets koncept, målsætning og muligheder, lærer den nye teknologi at kende via kurser og selvstudier og formulerer de undervisnings- og samarbejdsprojekter de skal gennemføre

Anden delfase:
Gennemførelse af projekterne. Afprøvning og vurdering af teknologi og soft- og hardware i pædagogisk sammenhæng. Rapportering. Evaluering.

Styring af projektet:
Der nedsættes en styringsgruppe under ledelse af Projektsamvirket og bestående af en repræsentant for IBM og en repræsentant for SPF. Styringsgruppen organiserer den eksterne evaluering.

Tilbage til top