Velkommen til SPF - Statens Pædagogiske Forsøgscenter

 

 





Animation1.gif (1245 bytes)







 

  

Udveksling og iværksætteri med Tyrkiet

 D. 18.05.06 blev det offentliggjort, at SPF’s ansøgning om et udvekslingsprojekt mellem Tyrkiet og Danmark er blevet godkendt i EU.

 Udvekslingsprojektet DATE står for Danish and Turkish Exchange.

Målet er, at SPF kommende 10.klasses årgang skal samarbejde om et udvekslingsprojekt med en tyrkisk 10.klasse. I ansøgningen til EU har de to skolers projektpartnere beskrevet de overordnede mål for projektet:

 Målet er et gensidigt sprog- og læringsprojekt for en tyrkisk og dansk udskolingsklasse.

Vores ønske er at lære hinandens sprog og at undersøge hinandens kulturbaggrund ved at opholde os i hinandens hverdagskontekst: skole, hjem og lokalsamfund.

 Projektets pædagogiske omdrejningspunkt er at udforske iværksætteri som bærende arbejdsskabende princip ved at undersøge nyskabelser på arbejdsmarkedet og ved selv at være aktører i et fælles iværksætterprojekt med dansk-tyrkiske firmaer.

 De tyrkiske og danske 10. klasseelever skal besøge hinanden. I første omgang skal den danske 10. årgang på besøg hos den tyrkiske 10.klasse i de første to uger af september 2006. Den tyrkiske klasse kommer derefter på besøg i Danmark i ugerne 11 og 12, 2007. Det er i det sidste tidsrum, at der skal afholdes iværksættermesse, og de to klassers elever skal præsentere deres produktidé, PR-plan, teamwork og produktion.

 Unges fremtidige drømme om arbejde og undersøgelser af, hvad der skaber fremtidige bæredygtige, spændende og meningsfulde arbejdspladser vil naturligt blive diskuteret både set i forhold til EU, men også i forhold til globaliseringen generelt.

 Moderne it-kanaler og elektronisk kommunikation vil indgå naturligt i de perioder, hvor produktideer skal vendes med hinanden gennem emails og elektroniske konferencer.

Eleverne vil komme til at opdage og udvikle deres kommunikative færdigheder i en anden kulturel kontekst, end den de er vant til, og udvikle venskaber der kan prise de almenmenneskelige ligheder og værdsætte vores forskelligheder.

 

 Projektansvarlig
Alice Jacobsen

alice.jacobsen@inet-spf.dk

 


 

Date Danish-Turkish Exchange

Newsletter 1

An intercultural project between the students of the
National Innovative School for General Educationin Rødovre
and
the Altinyildiz Koleji in Nevshehir.

Student accounts, impressions and memories of their first encounter in September 2006                                                                                
læs newsletter 1                                                          

(dette er en meget stor fil)

Date har afholdt Iværksættermesse  22.3.

Iværksættermessen en kæmpe succes

Efter to ugers intensivt arbejde i de små firmaer oprandt dagen, hvor vi havde inviteret gæster fra Den Tyrkiske Ambassade og andre herboende tyrkere, samt naturligvis alle forældre og venner i nabolaget, der kendte til vores projekt.

Eleverne havde gennem hele dagen gjort klar til opstilling af stande og produkter i vores ”Vandrehal”. Alle præsentationsfolderne var hængt op på tøjsnore tværs over rummet og gav en god markedsstemning.

Først blev der budt velkommen på tyrkisk og dansk. Morten gennemførte sin åbningstale på tyrkisk og Sarp svarede på dansk, og alle klappede da den røde snor blev klippet over, og messen blev erklæret for åben.

De otte firmaer fortjener en gennemgang:

Tyrk Dan Catering præsenterede deres ide som værende et ”Delicious mix of Danish and Turkish food” og ”Vi ønsker at vise den danske befolkning, at det er muligt at mixe de to kulturer”.

Docuteen – var et selskab bestående af teenagere, der ville lave en dokumentarfilm om udlændinges førstehåndsindtryk af Danmark. I deres reklamefolder slog de på, at de havde nogle interessante interview med tre damer fra hhv. USA, Tyrkiet og Den Tjekkiske Republik, der alle taler om mødet med det danske samfund.

Fixy – var navnet på et lille tre-kvinds-firma, der ville lave gamle ting om til nye.

Culture Shock producerede et rejsemagasin for unge, der ville rejse i Tyrkiet og Danmark. I deres præsentationsfolder for deres firma skrev de:

Hvis du er træt af at dine forældre altid ved, hvad der er bedst for dig, og det eneste du har lyst til er spænding, og at føle dig som teenager – kan vi hjælpe dig med at finde fede steder i et land, du ikke kender så godt…”

Dan Tyrk fuglehuse producerede fuglehuse i træ.

Casizzle ville sælge graffitikunst.

Singing Cowboys and the Lonely Wolves ville sælge en forestilling for børn i børnehaver.

Og endelig var der Unique Casual Wear, som ville sælge undertøj med unikke og personlige tryk og applikationer.

Du kan stadig besøg iværksætternes hjemmesider

Læs mere om projektet i det kommende nummer af CRIT.