På dybt vand
Med nærværende udgivelse vil forsøgsskolens lærere gerne fortælle om nogle af de aktiviteter og problemstillinger, som har optaget os i de forløbne to skoleår og siden vi sidst formidlede vore pædagogiske ideer, undervisningsforløb og erfaringer via Forsøgsskolens årsskrift og CRIT.

Sådan lyder de første linjer indledningen til CRIT 2003-04 nu findes tidsskriftet også her.
Alle tekster i denne elektroniske udgave af CRIT, kan læses uafhængigt af hinanden.

God fornøjelse med læsningen

Venlig hilsen
Marianne Munis, skoleleder

Skolevejledningen i en projektstyret skole – hvordan?
af Anne Marie Borregaard, skolevejleder
Hvordan samarbejder skolevejlederen med klasselæreren om at vejlede/navigere eleverne rundt i den projektstyrede skole, således at vi stadig tager udgangspunkt i den enkelte elev og samtidig lever op til CKF-områderne?

Når ideer bliver til virkelighed
af Malene Dietz
Hvordan skaber vi rum for innovation. Det var et af de spørgsmål, der i løbet af året dannede rammen for 10. klassetrins iværksætterprojekt. Et projekt der undervejs satte elevernes evne til at tænke kreativt og turde tage chancer på en hård prøve.

Samfundsfag - i en (ny) central placering
På vej mod en projektstyret skole- hvad har vi gjort og foreløbigt erfaret?
af Helle Feddersen
For to år siden traf lærergruppen en stor beslutning om at iværksætte et stort fælles udviklingsarbejde: På vej mod en projektstyret skole. Strukturen ændrede sig undervejs i forløbet. For at dygtiggøre eleverne til projektarbejdets mange varianter, besluttede vi at arbejde med fordybelsesperioder (to – fire ugers varighed), hvor eleverne arbejdede på tværs af de tre klassetrin om et overordnet emne. Emnerne var valgt inden for de klassiske fagområder.

Danmark i førertrøjen
Om N-fag i en anden sammenhæng
af Per Jensen
Nogle overvejelser om N-fag, indhold og motivation
Jeg undrer mig over, at der i fysik/kemi, som repræsenterer et hurtigt udviklende samfundsområde som naturvidenskab og teknologi, i meget stort omfang undervises i samme hovedområder som for 20 år siden (f.eks. el og magnetisme, syre og base samt atom- og kernefysik i 9. klasse).
 

Dansk med bredde og dybde
af Anne Marie Borregaard, Marianne Klöcker og Jørgen Reeckmann
Nysgerrighed og bekymring
Begge dele var vel elementer i de første overvejelser og diskussioner om danskfagets placering i en projektstyret skole. Nysgerrighed efter at vide om man kunne fastholde et forsvarligt fagligt niveau, når man valgte at organisere undervisningen på en helt anden måde og bekymring for, at væsentlige områder af faget ikke ville blive tilgodeset.
 

Synopseprøve i matematik
af Flemming Nielsen
Matematik på hjemmebane
Hvad betyder det, for elevernes læring i matema-tik, når eleverne arbejder frem mod en prøveform, hvor de får mulighed for at beskæftige sig med - og bruge matematik i en kontekst de kender?  Skolens to 9. klasser har i skoleåret 2002-3 i faget matematik arbejdet mod en afsluttende prøve organiseret som en synopseprøve.

Klare udviklingsmuligheder for den mundtlige prøve i matematik
af Lisser Rye Ejersbo, Learning Lab Denmark og CVU, København & Nordsjælland
Den mundtlige prøve i matematik er stadig en ny og anderledes evalueringsform, så hvorfor lave om på den, inden den rigtig har fundet sin form? Det var min første tanke, da jeg hørte om forsøget med den mundtlige prøve i matematik på Statens Pædagogiske Forsøgscenter.