
Naturfags
projektbeskrivelse 2006-07
Klædt
på til fremtidens naturfagsundervisning
Vision
Ved
afslutningen af skoleåret 2006-2007 har vi på SPF et velfungerende N-fags
sparings- og udviklingsforum, hvor lærerne i de tre naturfag har udviklet nogle
metoder og organiseringsformer, som giver mulighed for pædagogiske og
fagdidaktiske diskussioner.
Med n-fags sparingsforum mener vi et tæt
samarbejde omkring væsentlige facetter i undervisningen.
Udviklingsforumet vil vi bruge til at
reflektere over vores undervisningserfaringer med fokus på formidling.
Dette sidste foregår på en række på forhånd
fastlagte møder hen over året.
Vi
har på SPF ved afslutningen af skoleåret gennemført en række tværfaglige
forløb, hvor de naturfaglige kompetencer, som de fremgår af
undervisningsministeriets publikation
"Fremtidens naturfaglige uddannelser" kapitel 5 (empirikompetence,
repræsentationskompetence,
modelleringskompetence og perspektiveringskompetence), bliver udviklet i
samspil med de humanistiske og sprogfaglige kompetencer.
Vi
har arbejdet med at udvide den traditionelle it-integration i naturfagsundervisningen.
Vi vil især have fokuseret på en kvalificering af elevernes dokumentering og
formidling.
Vi
observerer, hvordan brugen af it i denne sammenhæng påvirker elevernes
læringsprocesser.
På
begge klassetrin vil undervisningen have været organiseret, så de to klasser
gennemfører de samme forløb. Forløbene vil blive gennemført både som parallelle
forløb og forløb, hvor alle elever undervises sammen med flere lærere
samtidigt.
Fagområder
Fysik,
kemi (på begge klassetrin), biologi og geografi (kun på 9. årgang).
Udviklingsarbejdets
titel
Klædt
på til fremtidens naturfagsundervisning.
Tidsramme
Skoleåret
2006-07
Vi
forventer at kunne formidle om vores foreløbige erfaringer fra januar 2007.
Hvad
ønsker vi at opnå med arbejdet
Handleplan
Hvornår og hvordan
tænkes udviklingsarbejdet gennemført?
Der
afholdes fire længere udviklingsmøder i n-fagsgruppen. Et ved afslutning af
hvert kvartal.
I
uge 43 forventer vi at gennemføre et tværfagligt forløb med engelsk og naturfag
i 10. klasse. Eleverne skal vælge et naturfagligt emne, som interesserer dem,
og som de vil være i stand til at formidle på engelsk.
Formidlingen foregår ved, at eleverne
fremstiller små engelsksprogede videopræsentationer, som de sender til deres
partnere i Tyrkiet. Vi vil dernæst bede de tyrkiske elever om at kommentere
præsentationernes form og indhold.
På
begge klassetrin vil vi gennemføre det tværfaglige forløb ”Drabssag Melved”
(Forlaget Malling Beck). For 9. klasse bliver det i uge 34 og for 10. kl. i uge
4.
På
10. klassetrin i ugerne 49 til 51 vil vi i samarbejde med h-fagslærerne
gennemføre et dramaforløb om fremstilling og udvikling af atombomben. Vi vil
bestræbe os på, at de karakteristiske naturfaglige kompetencer: empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence
og perspektiveringskompetence (undervisningsministeriets publikation "Fremtidens naturfaglige
uddannelser" kapitel 5), bliver synlige for eleverne, og at de dermed bevidst bruger disse. Vi
vil forsøge at synliggøre de fire kompetencer ved at fokusere på dem både i
begyndelsen af hvert forløb og i forbindelse med evalueringerne.
I
uge 2 og 3 samt i uge 13 og 15 skal 10. klasserne arbejde med robolab. Robolab
er et it-undervisningsprogram, hvor eleverne bliver introduceret til simpel CNC
styring (CNC er forkortelse for ”Computer Numerical
Control”, som i de fleste tilfælde er grundlag for styring af
industrirobotter).
I forbindelse med dette forløb skal eleverne
udarbejde video ”n-fagsrapporter”.
Fra
skoleårets start lægger naturfagslærerne en række links til gode naturfagssites
på klassernes hjemmesider. Denne linksamling udvides og udvikles i samarbejde
med eleverne på begge klassetrin hen over året.
På hvilke måder vil vi
evaluere
Formativ - Forstået
som ”hyppige, interaktive evalueringer af elevernes udvikling og forståelse”
(jvf. OECD):
Vi
vil, via de dynamiske elevplaner, foretage en løbende evaluering af
naturfagsundervisningen og elevernes læring i forbindelse med de to årlige
skole/hjem samtaler.
Eleverne vil blive bedt om, i samarbejde med
forældre og lærere, at opstille mål for deres læring i naturfagene, samt tegn
på, at disse opnås. Målene kan både vedrøre naturfaglige kompetencer og/eller
hensigtsmæssige arbejdsvaner i naturfagene i det hele taget.
Elevernes mål og tegn holdes op mod elevens
opnåede resultater med henblik på fastsættelse af mål for den kommende periode.
Summativ-
Forstået som en måling
af hvor meget eleverne har lært” (jvf. OECD):
Det
meste af årets undervisning er delt op i forløb, som alle afsluttes med en
summativ evaluering. Enten i form af mundtlig eller skriftlig feedback,
spørgeskemaundersøgelser eller test.
Desuden:
Årets
n-fagsundervisning vil blive planlagt som et tæt parløb mellem de to
n-fagslærere. Begge lærere vil således deltage i al planlægning og i nogen
udstrækning være til stede i hinandens undervisning. Det giver mulighed for at
observere og give feedback på undervisningen (walk through evaluering).
Ved
årets afslutning vil elevernes målsætninger og resultater indgå i en samlet
evaluering af årets n-fagsforløb.
Hvilke evalueringsredskaber vil vi anvende
·
Individuelle elevplaner
·
Spørgeskemaer
·
Diverse test
·
Feedback fra lærer og elever i forbindelse med fremlæggelser i små og
store grupper
·
Feedback fra lærerne på elevernes produkter
På
lærerniveau vil den løbende evaluering af undervisningen bl.a. foregå i form af walk-through.
Dokumentation/formidling
Artikel(er)
i CRIT og på skolens hjemmeside
Diverse
formidlingsopgaver for SPF
Egnede
elevprodukter vil løbende blive udstillet i skolens PSC
Medarbejdere i
udviklingsarbejdet/hvem har ansvar for hvad?
Ulla
Staun Rasmussen/alle dele
Thomas
Zacho Jespersen/alle dele