Projektbeskrivelse i tysk for 9.klassetrin

 

 

Fagområde:                                                   Tysk

 

Udviklingsarbejdets titel:              Dokumentation af elevernes udbytte af undervisningen

Målsætning og evaluering

 

Del af dele:                                                    1 af 1

 

Tidsramme:                                  2006-2007

 

 

Status

Vi har i skoleåret 2005-2006 afprøvet en række såvel kvantitative som kvalitative evalueringsformer og har udformet dertil hørende redskaber.

 

8. klasse (2005-2006) har arbejdet med målcirkler[1] og hermed om bevidstgørelse af mål for undervisningsforløb, ligesom de som afslutning på skoleåret med udgangspunkt i Fælles Mål (trinmål efter 9. klasse) for tysk har beskrevet egne læringsmål og forslag til læringsmål for hele klassen i 9. klasse.

 

I 8. klasse har der været arbejdet med forskellige evalueringsmetoder, herunder skriftlige lukkede spørgeskemaer, skriftlige åbne spørgeskemaer med forskellige måder at formulere spørgsmål på, videooptagelser af fremlæggelser, observation i egen klasse og længere skriftlige tekster. Nogle evalueringsredskaber har været succesfulde, da de har givet indblik i elevernes læring, andre har ikke givet det ønskede indblik ligesom nogle redskaber i nogle tilfælde har været succesfulde andre gange ikke. Erfaringer med de forskellige evalueringsmetoder er samlet i et skema.

 

Dele af udviklingsarbejdet fra skoleåret 2005-2006 videreføres i skoleåret 2006-2007 som beskrevet nedenfor.

 

Vision

Når forløbet er afsluttet i 2007, er der med eleverne blevet afprøvet forskellige måder at evaluere og registrere udbytte af en given undervisning. Eleverne har ligeledes arbejdet med en egen præsentationsportfolio, der bl.a. bruges i forhold til målsætninger og den løbende evaluering og som dokumentation i og udgangspunkt for individuelle elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. Uddrag af målsætninger og evalueringer i præsentationsportfolien vil kunne overføres til en elevplan.

 

Lærerne har samlet en række erfaringer med brug af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber. Ud fra disse erfaringer er samlet en ”værktøjskasse” med eksempler på evalueringer og anbefalinger af brug i forhold til, hvilke mål der er og har været for en given aktivitet eller et givent forløb.

 

Hypoteser

1.      Det gavner elevernes udbytte af tyskundervisningen, hvis de er bevidste om målsætninger for forløb samt enkelte undervisningsmoduler og -aktiviteter.

2.      Det gavner elevernes udbytte af tyskundervisningen og øger deres motivation for faget, hvis de gennem forskellige evalueringsmetoder bevidstgøres om egne læreprocesser.

3.      Forskellige evalueringsformer giver lærerne forskellig indsigt i elevernes udbytte af undervisningen.

 

Hvad ønsker vi at opnå med arbejdet?

·        At kunne afgøre hvilke evalueringsmetoder og -redskaber der egner til hvad.

·        At kunne samle en ”værktøjskasse” med tilknyttede anbefalinger til brug af de forskellige redskaber.

·        At kunne imødekomme regeringens udspil om fokus på evaluering

samt SPFs mål og resultatkrav fra 2005.

·        At eleverne, såvel fagligt dygtige som fagligt svage, gennem bevidstgørelse om mål og gennem evalueringer af eget udbytte af undervisningen får større indsigt i egne læreprocesser og dermed øget motivation for den fortsatte undervisning.

 

Hvorfor iværksættes arbejdet?

I SPF’s ’Mål og Resultatkrav’ for 2005 er målet angående evalueringskultur, ”at forbedre praksis og udvikle nye metoder til hhv. evaluering af undervisningen generelt og til dokumentation og vurdering af den enkelte elevs udbytte af et specifikt undervisningsforløb.” Udviklingsarbejdet for tysk i skoleåret 2006-2007 viderefører dette arbejde.

 

Ligeledes iværksættes dette udviklingsprojekt på baggrund af regeringens udspil ang. evalueringskultur i folkeskolen.

 

I regeringens strategi for Danmark i den globale økonomi ”Fremgang, fornyelse og tryghed” fra april 2006 hedder det, at ”Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får faglige udfordringer” (Fremgang, fornyelse og tryghed – Strategi for Danmark i den globale økonomi April 2006: 17),. Regeringen vil, at folkeskolen skal være bedre til at give udfordringer og stille forventninger til alle børn i skolen, hvilket kræver undervisning af høj kvalitet. Der lægges op til, at dette mål skal nås gennem bl.a. løbende evalueringer, og at denne evaluering skal danne grundlag for den videre planlægning af undervisningen, for vejledningen af den enkelte elev og for tilbagemeldingen til eleven og forældrene om elevens udbytte af undervisningen (Fremgang, fornyelse og tryghed – Strategi for Danmark i den globale økonomi April 2006: 17-18)

 

I den vedtagne lov 313 af 19. april 2006 implementeres en del af regeringens intentioner. Eksempelvis affattes § 13, stk. 2 således:

 

»Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevens udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.«

(Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.), Lov nr. 313 af 19/04/2006)

 

Regeringens indsats overfor evaluering ses desuden i den netop vedtagne lov nr. 572, der bestemmer, at der skal oprettes et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

 

Handleplan

I fagundervisningen i tysk i 9. klasse vil målsætninger være i fokus i forbindelse med opstart af forløb og ved enkelte aktiviteter. Arbejdet med brug af målcirkler videreføres i forbindelse med længere undervisningsforløb.

 

Der vil løbende afprøves forskellige evalueringer af undervisningen, både efter aktivitet, afsluttet modul, midt i og efter et længere undervisningsforløb. Evalueringsmetoder som vil afprøves i perioden frem til jul 2006 er bl.a.

·        Portfolio

·        Walk through

·        Forskellige kvantitative skriftlige evalueringer

·        Forskellige kvalitative skriftlige evalueringer

·        Fælles samtaler for hele klassen

·        Videointerviews

·        Fokusgruppeinterview

·        Mi-evaluering

·        Vurderingsgruppe

·        Observation

 

Eleverne i 9. klasse vil arbejde med en præsentationsportfolie. Den skal udover produkter til dokumentation af læring og fremgang indeholde evalueringer fra 8. klasse samt egne målsætninger for 9. klasse og oversigt over Fælles Mål for tysk. Målsætning for og evalueringer af hvert længere undervisningsforløb i 9. klasse sættes også i denne mappe. Dele af præsentationsportfolien kan bruges i en elevplan.

 

Som temaforløb udbydes i oktober/november emnet ”Berlin som billede på tysk historie og samtid” og i januar/februar ”Deutsche Musik”. Elevernes skal bevidstgøres om mål for disse forløb og deltage i forskellige evalueringer af deres egen læring, såvel undervejs som lige efter temaforløbet og et par måneder senere. Formålet vil være at undersøge, hvilken viden og hvilke færdigheder eleverne tilegner sig i disse to forløb og hvilken viden og hvilke færdigheder, de stadig besidder nogle måneder efter forløbets afslutning.

 

Lærerne omkring 9. klassetrin arbejder – sammen med eleverne – med udviklingsprojektet ”Mødet med det anderledes”. Også tyskfaget vil deltage i dette arbejde. I udviklingen af interkulturelle kompetencer indgår bl.a.

-          viden om egen kulturel baggrund og kulturel identitet

-          viden om kulturelle og samfundsmæssige forhold i andre kulturer

-          empati, respekt, nysgerrighed og åbenhed overfor andre måder at leve på og andre menneskers værdier

-          parathed til at ændre opfattelser baseret på fordomme

-          beherskelse af verbal og ikke-verbal kommunikation

 

I udviklingen af disse kompetencer kan – og skal – også tyskfaget spille en central rolle. Den færdighedsorienterede tilgang til faget, dvs. evne til at tale, lytte, skrive og læse tysk, spiller traditionelt en stor rolle og bidrager til interkulturelle kompetencer, men ved bevidste valg af emner, tekster og aktiviteter kan også andre interkulturelle kompetencer opøves. Mellem efterårsferien og juleferien vil vi derfor også i tysk i 9. kl. arbejde med ”Mødet med det anderledes”. Målet er bl.a. at elevernes billede af ”den typiske tysker” nuanceres, at eleverne øger deres viden om samfundsmæssige forhold i tysktalende lande, at eleverne får bevidsthed om kulturs foranderlighed og at deres nysgerrighed og åbenhed overfor andres mennesker holdninger og værdier styrkes.

 

Evalueringer af projektets mål – og her henviser jeg til projektbeskrivelse for 9. klasse – ”Mødet med det anderledes” – foretages bl.a. gennem videointerviews, spørgeskemaer og essayskrivning. Desuden vil der i tysk foretages en evaluering af dette forløb med udgangspunkt i teorier om de mange intelligenser.

 

Som en del af projekt ”Mødet med det anderledes” deltager alle elever på 9. klassetrin i en lejrskole i Internationales Haus Sonnenberg, St. Andreasberg i Tyskland. Her vil eleverne få mulighed for at bruge deres tilegnede færdigheder i tysk (og andre sprog) samt i mødet med mennesker med andet modersmål end dansk at nuancere deres billede af ”det anderledes”.

 

Evaluering af udviklingsarbejdet

Der vil løbende indsamles eksempler på målsætninger (målsætninger for aktiviteter samt for dele af og for hele undervisningsforløb og målsætninger opstillet af lærer og opstillet af elever i samarbejde med lærer) og eksempler på brug af forskellige evalueringsmetoder og erfaringer gjort med brug af disse.

 

Desuden vil der omkring årsskiftet 2006-2007 gennemføres fokusgruppeinterviews med eleverne, hvor de tre fremsatte hypoteser vil være omdrejningspunkt.

 

Den endelige evaluering af udviklingsarbejdet foretages på baggrund af de indsamlede eksempler og erfaringer samt med baggrund i elevinterviews. Disse vil danne udgangspunkt for konklusioner i forhold til hypoteser samt for opbygningen af en ”værktøjskasse”, hvortil der knyttes anbefalinger ang. bruges af forskellige redskaber.

 

Dokumentation/formidling

SPFs hjemmeside/Crit

Formidling for sproglærere

 

Medarbejder i udviklingsarbejdet

Tina Wasmann Kortegaard

 

 

Litteratur

Andersen, Michael (2004): Intern evaluering af undervisningen, København: Nordisk Forlag A/S

 

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK nr. 393 af 26/05/2005 (Gældende),

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20050039329-REGL

 

Fremgang, fornyelse og tryghed – Strategi for Danmark i den globale økonomi (April 2006), Regeringen, http://www.globalisering.dk/multimedia/55686_strat.pdf

 

Fælles Mål. Faghæfte 17. Tysk (2004), København: Undervisningsministeriets Forlag

 

Jensen, Kristine Fooken m. fl. (2005): Målcirkler, Frederikshavn: Dafolo

 

Lov om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen), Lov nr. 572 af 09/06/06 (Gældende), http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20060057230-REGL

 

Lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.), Lov nr. 313 af 19/04/2006 (Gældende), http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/A20060031330

 

Madsen, Claus (2004): Portfoliopædagogik, Frederikshavn: Dafolo


[1] Med udgangspunkt i: Jensen, Kristine Fooken m. fl. (2005): Målcirkler, Frederikshavn: Dafolo, er fremstillet tre målcirkler til et forløb; en viser alle trinmål efter 9. klasse, en viser udvalgte trinmål til et forløb og en viser læringsmål for forløbet samt de dertil knyttede aktiviteter.