Retning og indretning i PSC, part II
(01.06.04)
Tidsramme
Skoleåret
2004 - 2005
Status
Skoleåret
2004 – 2005 skal ses som andet år af de igangværende udviklingsarbejder under
overskriften Retning og indretning, se projektbeskrivelse for 2003 – 2004.
Delelementerne
i denne projektbeskrivelse fordeler sig efter det første år inden for to
områder.
Første område er de
delprojekter eller aktiviteter der drejer sig om udvikling af PSCs egen del af SPFs hjemmeside. I indeværende år er det
lykkedes at præsentere PSC med eget afsnit med artikler og fotogalleri.
Efter sommerferien 2004 forventes det
endvidere, at PSCs to bibliotekarer efter et Frontpagekursus vil kunne iværksætte yderligere tiltag her.
Ligeledes
vil der efter sommerferien foreligge en udviklingsplan for PSC med dels en faktadel, dels en visionsdel.
Udviklingsplanen lægges på PSCs del af SPFs hjemmeside.
Andet område udgøres af
et primært udviklingsarbejde, som er sat i værk, men endnu ikke afsluttet. Det
forventes først afsluttet i løbet af 2005. Det drejer sig om:
● Fokus
på det fysiske rum – især m.h.p. nye og bedre arbejdsrum for
lærere.
Indretning af nyt lærerarbejdsområde er nu i
gang i det tidligere biblioteksdepot.
Hvad ønsker
vi at opnå?
Vi
ønsker at skabe nye og bedre lærerarbejdsrum/pladser, der i højere grad
tilgodeser den enkelte lærers ønsker og behov. Centrale elementer i denne
forbindelse er: vægt på funktionalitet, fleksibilitet og æstetik.
Hvorfor
iværksættes arbejdet?
Selvstyrende
team, samarbejde på tværs af trin og fag samt fleksibel tilrettelæggelse øger
behovet for antallet af forskellige og velegnede arbejdspladser.
Vi har på en konference i foråret vedtaget en
indstilling, der bl.a. rummer nedenstående passus.
•
Lærerne på SPF arbejder i så
stor udstrækning som muligt på SPF alle hverdage
•
Hvis en lærers arbejde
skemalægges i perioder med mange timer og perioder med meget få timer skal det
være pædagogisk begrundet og besluttet i teamet
•
Lærerne bruger den
elektroniske kalender til at oplyse hvor de arbejder, og evt. hvordan de kan
kontaktes, når de arbejder andre steder end på SPF.
Hvis dette
skal fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt, at lærerarbejdspladserne er
up to date.
De
eksisterende lærerarbejdspladser på lærerværelset (3 af 4) og i
administrationsbygningen (2) gøres tidssvarende så hurtigt som muligt.
Hvordan
tænkes udviklingsarbejdet gennemført?
SPFs
lærere har forskellige behov - til forskellige tider bl.a. afhængigt af
arbejdsopgave.
I
dette udviklingsarbejde vil vi ud fra vores viden herom forsøge at imødekomme
behovene i så høj grad som muligt. Dette sker ikke mindst med skyldig
hensyntagen til økonomi og praktiske rammer.
I løbet af efteråret analyserer PSC de
aktuelle forhold vedr. opbevaring, arbejdspladser og mødelokaler. Denne analyse
danner grundlag for et udkast til fremtidig oprettelse og anvendelse af
arbejdsområder for lærere. Analysen præsenteres på et skolemøde.
Resten
af året arbejdes med den praktiske gennemførelse.
Ud
over dette primære udviklingsarbejde for PSC i 2004 – 2005 vil der blive tale
om følgende aktiviteter:
a. At gennemføre
et projekt om udvikling af læselyst (i samarbejde med H-fag, se projektbeskrivelse for dette), for om
muligt at øge kvantitet og kvalitet af 8. – 10. klasseelevers egen læsning.
Forløbet er nærmere beskrevet under H-fag vedr. Læselystprojekt.
b. At bibliotekarerne gennemfører flere
inspirationsbesøg på andre skoler/i andre skoleformer for at undersøge brug og
indretning af PSC. Dette skal ses som et led i arbejdet med fortsat fokus på
det fysiske rum og en undersøgelse af læreres og elevers arbejde i PSC.
Vi vil forsøge at skaffe et mere samlet overblik over skolebibliotekers
indretning på nye skoler. Vi vil kontakte og besøge andre skoler/andre
skoleformer. Disse besøg registreres i foto og tekst.
c. At undersøge
muligheden for at indgå i et nærmere samarbejde med et eller flere CVU’er omkring den nye skolebibliotekaruddannelse, for at
kvalificere PSCs arbejde gennem samarbejde med
eksterne partnere.
Vi vil tage kontakt til et eller flere CVU’er, som
tilbyder uddannelsen som skolebibliotekar og undersøge mulighed for et nærmere
samarbejde.
Hvornår
gennemføres de enkelte dele?
Fra
august 2004 – juni 2005
Hvilke
evalueringsredskaber vil vi anvende?
Spørgeskemaer,
interviews
Dokumentation/formidling
Billedserier,
deltagelse i diverse elektroniske fora, artikelskrivning, bidrag til hjemmeside
Medarbejdere
i udviklingsarbejdet
Jørgen
Reeckmann, Marianne Klöcker