Projektbeskrivelse 2004- 2005

Meningsfuld skoletid

- Indflydelse og ansvarlighedskultur

fagområder: alle

del af dele 1 af 3

tidsramme: 2004 til 2005

Det overordnede formål – hvorfor iværksættes arbejdet?

Vi ønsker overordnet set at opnå, at eleverne gennem øget viden om fagenes mål, oplevelse af klare rammer for samvær og ikke mindst gennem overvejelser om egen læring kan få optimeret deres udbytte af skolegangen. Vi mener, at udviklingen af tydeligere rammer for arbejdet og samværet i undervisningen er en vigtig forudsætning for vejen frem mod opfyldelse af trinmålene.

Vi finder, at en lige så vigtig forudsætning for gode, interessante lærerprocesser er en tydelig og engageret lærer. En lærer, som er autentisk og nærværende og som i øjenhøjde kan hjælpe eleverne med at opstille klare mål for deres arbejde. Lærerne reflekterer i teamet over egne lærerroller og praksis.

De tre hovedområder i udviklingsarbejdet er derfor følgende:

Meningsfuld skoletid for alle

- fokuspunkter

At

· udvikle social tryghed i klassen og på skolen

• udvikle sociale kompetencer hos elever og lærere
• indarbejde vaner hos eleverne, der virker fremmende for deres læring
• sikre faglige udfordringer i fagene og på tværs af fagene
• udvikle evnen til refleksion hos elever og lærere
• opnå læringsparathed i en omskiftelig hverdag
• udvikle et forpligtende skole-hjem samarbejde
• udvikle professionelle elev- og lærerroller

Faglighed og evaluering

- fokuspunkter

• Anvendelse af kvantitative og kvalitative evalueringsformer
• Forsøg med kursustilbud i form af holddannelser
• Portfolio som redskab til elevens vurdering og refleksion om egen læring

Hvad ønsker vi at opnå med udviklingsarbejdet?

Eleverne skal i løbet af det kommende skoleår

• have indflydelse på undervisningen og på egen læring

• have indsigt i fagmålene for at kunne opstille egne mål og tegn
• udvikle forståelse af at mål kan opnås på mange niveauer
• opnå redskaber til at kunne opstille og kvalificere egne mål
• opstille individuelle mål, som kan rummes i fællesskabet

· opnå forudsætninger for at vælge portfolioprodukter til en præsentation ud fra egne mål

• arbejde med elev-til-elev responsformer

• opleve medbestemmelse ved årsplanlægningen
• være med til at opstille kvalitetskrav til afleveringer, produkter og projekter
• bruge og se uddannelsesplaner som guide i beslutningen om et senere uddannelses- og erhvervsvalg
• blive opmærksomme på og kunne reflektere over samværsformer i et fællesskab og udvikle lydhørhed og tolerance i forhold til dette
• at opnå tillid til egne muligheder

Eleven og læreren skal sammen

· være klar til at påvirke og forny rollerne i relationerne mellem elever og elever og elever og lærere

· arbejde med at opstille rammer for samvær, kommunikation og samarbejde

· videreudvikle portfolio som et redskab til evaluering af de mål, som eleven og læreren har opstillet sammen

Læreren skal

• planlægge og gennemføre den undervisning, som rummer de pædagogiske processer, der fører til opfyldelsen af elevens opstillede mål
• reflektere over egen lærerrolle og mødet med eleven
• reflektere over egen undervisningsstil, formidlingsformer og kommunikation

· være klar til at påvirke og forny rollerne i relationerne mellem elever og elever og elever og lærere

· systematisere vejlednings– og evalueringsark

Hvilke tegn vil der være på, at udviklingsarbejdet er lykkedes?

Tegnene er, at eleverne:

· er glade og engagerede og oplever det som meningsfuldt at gå i skole

· har lyst til at lære nyt

· er nysgerrige og udforskende

· kan fortælle om deres overvejelser for valg af mål, samarbejdsrelationer og arbejdsmetoder

· kan vælge portfolioprodukter ud fra egne mål

· kan reflektere over egne mål i logbogen og på andre måder

· har en afstemt oplevelse af egen formåen

Hvordan tænkes udviklingsarbejdet gennemført?

Vi vil tilstræbe, at alle elever får lejlighed til at opleve succes på et eller flere områder, samt får anerkendelse herfor af såvel kammerater som lærere. Oplevelsen af succes er forudsætningen for, at den enkelte gennem vejledning kan navigere, planlægge og vælge gode strategier for læring.

Vi indleder skoleåret med en lejrskole på naturcentret ”Skovly” ved Ribe.

Særlige fokusområder for denne lejrskole vil blive samarbejdsformer i naturen. På lejrskolen vil vi ryste de nye elever sammen, få skabt en god fællesskabsånd fra starten med både pligter og fornøjelser, få startet logbogen op og lært eleverne at omgås hinanden og at arbejde sammen i grupper.

I perioden frem til efterårsferien vil vi organisere kurser i bestemte afgrænsede fagområder. Ud fra tests af eleverne i fagene vil vi foretage holddannelse på baggrund af elevernes forudsætninger og lægge grunden for den løbende evaluering.

I et forløb med Medietimen vil eleverne lære grundlæggende regler for journalistiske arbejdsformer, som kan være en god basis for det senere projektarbejde.

Vi vil arbejde på at gøre den løbende evaluering synlig. Dette skal ske gennem brug af elevers portfoliokasser, mapper og ringbind, tests, spørgeskemaer, mundtlige og individuelle samtaler, logbogen og ved udvælgelsesproceduren af produkter fra portfoliokassen i tiden op til skole-hjemsamtalerne.

Vi vil arbejde målrettet med elevernes projektundervisning.

Første projektforløb vil have titlen "Vis hvad du kan", hvor den enkelte elev vil få lejlighed til vise engagement inden for et område, hun brænder for, og som hun kan høste anerkendelse for.

Andet forløb bliver omkring jul. Det bliver et forløb kaldet ”Undredage ”, som er et miniprojekt hvor refleksion, undren, metodisk tilgang til projekter og det at lære at stille gode spørgsmål kommer i fokus.

Som optakt til tredje forløb, der er en mindre projektopgave, får eleverne yderligere undervisning i flere kriterier til kvalificering af projekt- og samarbejdsformer, metodetilegnelse og elevens egen evaluering.

Som afslutning på skoleåret gennemføres et samlet praktisk projekt for begge 8. klasser. Eleverne skal fremstille et praktisk produkt udfra et fælles tema.

I lærernes arbejde med professionalisering af lærerrollen er fokuspunkterne

• Redskaber og kriterier til at få indsigt i egne og andres fagområder
• Faglig og personlig sparring og feedback i teamet med henblik på udvikling af den enkeltes lærerrolle
• Synliggørelse af teamets kompetencefelter og konstruktiv brug af disse

Dokumentation/formidling

Formidling af udviklingsarbejdets resultater til lærere i den danske folkeskole samt andre undervisere fra ind- og udland

CRIT og hjemmesiden

Medarbejdere i udviklingsprojektet

Flemming Nielsen, Alice Jacobsen, Per Jensen, Sanna Hjorth og Helle Feddersen

Kvalitetstrappen

Kvalitetstrappen er et redskab, som kan bruges til at opstille mål og handlinger i et udviklingsperspektiv.

Kvalitetstrappen beskriver flere trin på vej mod det optimale mål – en progression.

I øjenhøjde

10.klasse

· implementere viden om egen læring og udvikling

· kvalificere og justere egne mål

· reflektere over læring og handlemuligheder

· arbejde selvstændigt med iværksætterprojekt

· bruge uddannelsesplanen i arbejdet med målene for uddannelse

9.klasse

· synliggøre egen læring og kunne fastholde mål

· gruppemodenhed og samarbejdsorienteret læring

· kunne problematisere vejen og vildvejene til egen læring

· grundlæggende strategier med henblik på refleksiv tænkning og læring

8.klasse

· få viden om redskaber til at lære

· opleve værdien af at have indflydelse på undervisningen og egen læring

· introduktion til at opstille egne mål

· grundlæggende gode samarbejdsvaner

· introduktion til logbog og portfolio