Reflekterende evaluering

Det følgende er et resumé af klassetrinnets store arbejdsudgave af udviklingsbeskrivelsen

Fagområder i skoleåret 2004-05

Dansk, engelsk, tysk, matematik, seksualundervisning og projektarbejde

Baggrund

I forbindelse med årets udviklingsarbejde vil vi arbejde med begreberne fastsættelse af mål for undervisning og læring samt læreprocesser og evalueringsformer, der opbygger og udvikler elevernes evne til at reflektere over disse.

Målet er opbygning af viden og færdigheder gennem erfaringsdannelse, og midlet er refleksion gennem konkrete evalueringer af konkrete undervisningsforløb.

Forudsætningen for at vores læringsteori fungerer i praksis er, at eleverne er motiverede, at de ønsker at blive bedre og øge deres viden og færdigheder, og vi har valgt at arbejde ud fra følgende definitioner af de valgte pædagogiske begreber:

Erfaringsdannelse og refleksion

Al læring sker som opbygning af erfaring i forbindelse med en eller anden form for handling. Hvis det er en rutinehandling, noget eleven mestrer, kræver det en vis grad af koncentration og tankevirksomhed, ikke nødvendigvis refleksion.

Hvis det derimod er en ikke-rutinemæssig situation, der skal undgås eller klares ved en ikke-rutinehandling, så kræves der refleksion. Eleven tænker over, hvad der sker med det formål at blive bedre til at handle, til at træffe de rigtige valg.

Refleksionen foregår, inden der sker et valg af handling, som en justerende faktor under handlingen og som eftertanker, der vurderer mulighederne for fremtidige handlinger.

I forbindelse med refleksionen vil eleverne opleve, at nogle læringssituationer fungerer bedre end andre, og derved få mulighed for at opbygge en bevidsthed om, hvad der fremmer og hæmmer læring hos den enkelte elev.

Disse processer sker mere eller mindre bevidst i al undervisning, og vi vil søge at øge bevidstheden om dem hos både lærere og elever. Endvidere vil vi søge at udvikle nogle let tilgængelige evalueringsværktøjer, der kan give dem et overblik over undervisningens effekt samt pege på mulige forbedringsmuligheder.

Evaluering

Vi mener, at evaluering er et redskab, der skal øge forudsætningerne for at forbedre fremtidige handlinger.

Ordet ”evaluering” dækker i sig selv bredt, men forstås ofte i betydningen en grundig og bred analyse af effekten af undervisningen set i forhold til de mål, der var udgangspunktet.

Mindre omfattende evalueringsformer kan være måling (hvor langt kom eleven i forhold til de opstillede mål/referencer?) testning (hvad har eleven lært?) og vurdering (en lidt løsere tilkendegivelse af undervisningens effekt.

Evalueringen kan være summativ, en bagudrettet registrering af et resultat, og formativ, en fremadrettet evaluering med fokus på, hvor man befinder sig i forhold til et fremtidigt mål med undervisningen.

Når vi bruger ordet evaluering, kan det dække alle disse former, og vi vil søge at præcisere, hvilken slags evaluering vi mener i de konkrete tilfælde.

Oversigt over formål med udviklingsarbejdet

Med udviklingsarbejdet ønsker vi

a) at udforske, udforme, udvikle og beskrive et indhold og en struktur, der øger elevernes evne til at reflektere i relation til undervisning og læring

b) at skabe sammenhæng mellem den daglige undervisning og løbende evaluering, således at vi skaber rum for, at eleverne aktivt bruger deres evne til at reflektere

c) at udforske de muligheder, der ligger i arbejde med web-baserede procesbeskrivelser, der potentielt kan gøres tilgængelige for både enkelte elever, elevgrupper, lærere, forældre og andre interesserede

d) at sætte specielt fokus på, hvorledes fagligt og socialt svage elever fungerer i et moderne undervisningsmiljø.

e) at undersøge mulighederne for, på sigt og med udgangspunkt i ovenstående punkter, at udvikle nye prøveformer

Det overordnede indhold kan formuleres på følgende måde:

I valget af evalueringsformer vil vi tilstræbe, at evalueringen bliver bred og enkel, samt at evalueringsformerne nyudvikles og tilpasses til undervisningens mål, form og indhold.

Med bred forstås at den skal kunne omfatte alle elever i folkeskolen, med enkel at den skal være overskuelig, hurtig og let at gennemføre.

Vores succeskriterier er, at vores elever har fået:

en markant øget evne til at løse problemer, skabe produkter, opsøge, bearbejde og viderebringe viden, samt give udtryk for følelser og synspunkter

en bevidst viden om og holdning til de muligheder, de selv har i forhold til disse processer

Hvorfor har vi valgt at arbejde med refleksion?

Udgangspunktet er en forståelse af evnen til at reflektere som en vigtig kompetence i fremtidens samfund og som en vigtig forudsætning for optimal læring.

Vi mener, at der er behov for at eksperimentere med måling, testning og vurdering som en del af en løbende evaluering af elevernes læreprocesser og faglige standpunkt.

Denne evaluering skal skabe rum for, at eleverne aktivt bruger deres evne til at reflektere.
Med ”evne til at reflektere” mener vi, at eleven erhverver sig et overblik over

q hvad de har lært

q hvordan de har lært det

q hvornår de har lært det

q hvorfor de har lært det

q hvad de kan bruge det til

q hvordan de kan lære mere og bedre

Vi vil søge at tilrettelægge evalueringen, så den passer med dansk pædagogisk tradition. Det er et mål for os at udvikle evalueringsformer, der dokumenterer elevernes evne til at anvende det lærte stof i nye sammenhænge frem for at gentage informationer fra et valgt pensum.

Hvordan og hvornår tænkes udviklingsarbejdet gennemført?

De enkelte fag vil både supplere hinanden tværfagligt i forskellige projekter, men der vil også blive tale om selvstændig udvikling inden for de valgte fagområder. Vi søger at koordinere arbejdet i en årsplan og en aktivitetsplan.

q Tværfagligt projekt

I uge 39, 40 og 41 afvikler vi første tværfaglige projekt, hvor vi indarbejder udviklingsarbejdets evalueringsmetoder.

q Projektopgaven

Løber af stabelen udvalgte dage i uge 1, 2 og 3. Udviklingsarbejdets evalueringsmetoder indarbejdes.

q Dansk

Deltager i de tværfaglige forløb. I løbet af året udvælges mindst en periode, hvor udviklingsarbejdets evalueringsmetoder indarbejdes. Der vil bl.a. blive foretaget evaluering med udgangspunkt i MI-teorien, hvor forskellige udtryksformer afprøves i forhold til evaluering.

q Matematik

Deltager i de tværfaglige forløb. I løbet af året udvælges én eller to perioder, hvor udviklingsarbejdets evalueringsmetoder indarbejdes.

q Engelsk

I forbindelse med tværfaglige forløb indgår engelsk, hvor naturligt. I forbindelse med brugen af web-baserede nyhedsmedier og de emner, klassen arbejder med, indarbejdes afsluttende evalueringsmetoder.

q Tysk
I forbindelse med nogle af de emner klassen arbejder med, vil der bl.a. blive benyttet internetbaseret logbog til evaluering af forløbet. Der vil endvidere blive foretaget evaluering med udgangspunkt i MI-teorien, hvor forskellige udtryksformer afprøves i forhold til evaluering.

q Seksualundervisning

Eleverne kommer gennem et forløb, hvor de har deltaget i valg af form og indhold. Forløbet består dels af en fagligt baseret del, der ledes af Thomas og Poul, dels af en del der inddrager ungdomskulturen og ledes af unge mennesker fra Sex-expressen eller lignende. Vi forsøger at indarbejde reflekterende evalueringsmetoder i forløbet.

q Prøverne?

Hvis samfundsudviklingen og et målrettet arbejde med reflekterende evaluering ændrer undervisningens mål, form og indhold, hvilken effekt har det så på de afsluttende prøver?

q It – refleksion og evaluering gennem elektronisk logbog:

I flere af undervisningsforløbene vil vi bruge en webbaseret elektronisk logbog til procesbeskrivelse, refleksion, portfolio og evaluering.

Via en elektronisk logbog og portfolio kan elevernes læreprocesser og refleksioner over deres arbejde således fastholdes og synliggøres. På denne måde kan eleven alene eller sammen med andre, også lærere og forældre, reflektere over egen læring!

I den elektroniske logbog kan læreren notere, hvilke områder i et projekt eller arbejdsfelt han/hun ønsker, at eleven skal skrive stikord til og derved reflektere over.

Mulige arbejdsfelter kunne fx være:

Viden, Research, Arbejdsområder, Produkt, Plan, Dagbog, Fremlæggelsen samt Evaluering.

En evaluering af et givent arbejde, eleven har udført, kunne fx udforme sig som følgende:

Diskutér og skriv kort om: 

1. Hvordan vil I vurdere jeres produkt?
2. Hvordan vurderer I fremlæggelsen?
3. Hvordan gik jeres samarbejde?

4. Hvad var svært?
5. Hvad var let?
6. Kunne I lide at arbejde med projektet og emnerne?
7. Kan I beskrive noget af det, I har lært?
8. Hvad kunne være gjort bedre eller anderledes?
9. Hvor langt nåede I i forhold til de opstillede mål?
10. Hvilke ting kunne I tænke jer at arbejde videre med?

Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem skriftsprog i logbogen.