Naturfag
1.
Fagområder.
Matematik, biologi, naturgeografi, fysik
og kemi.
Fokus på mål og arbejdsformer i de
naturvidenskabelige fag
Herunder test og prøver.
August 2004 til juni 2005.
4.
Hvad ønsker vi at opnå med arbejdet?
Det er en succes for undervisningen i naturfagene
fysik, kemi, geografi, biologi og matematik, når eleverne:
-
fascineres,
overraskes, begejstres over fagenes indhold og muligheder
-
oplever, at
arbejde med naturfagene er relevant i forhold til deres egen hverdag
-
erfarer, at
indsigt og viden om naturfagene kvalificerer såvel svar på som beskrivelse af
de spørgsmål og problemstillinger, der optager dem.
Derfor skal eleverne i naturfagsundervisningen og
ikke mindst i evalueringen af samme opleve, at naturfaglig viden skal anvendes
og ikke blot være viden, der på et givet tidspunkt skal reproduceres.
Vi vil
fortsat udvikle arbejdsformer, der øger elevernes motivation for at tilegne sig
naturfaglig viden.
5.
Hvorfor iværksættes arbejdet?
Regering og Folketing gennemfører
i disse år dybtgående reformer af det danske uddannelsessystem.
På denne baggrund nedsatte
Undervisningsministeriet i juni 2002 arbejdsgruppen Fremtidens Naturfaglige Uddannelser til at udarbejde en
samlet strategiplan for operationalisering af disse politiske intentioner for
hele det naturfaglige uddannelsesområde.
Blandt arbejdsgruppens konklusioner var, at
naturfaglige
kompetencer
skal være grundlaget for sammenhængende beskrivelser af de naturfaglige
undervisningsfag på langs, på tværs og på alle niveauer. Vi ønsker at være med
til at diskutere formuleringen af disse kompetencer.
Det er, igen ifølge
arbejdsgruppen, Undervisningsministeriet, som skal sørge for
kompetencebeskrivelserne samt iværksætte omfattende udviklingsarbejder inden
for kompetencebaserede evaluerings og undervisningsformer. Som
undervisningsministeriets skole finder vi det naturligt at være med i dette
udviklingsarbejde.
Endelig konkluderer
OECD-rapporten af maj 2004, at danske elever klare sig iøjnefaldende dårligere
i prøver i naturfag. Det er en udfordring at være med til at gøre noget ved
dette, og den tager vi gerne op.
6.
Hvordan tænkes udviklingsarbejdet gennemført?
Der være særligt fokus på:
-
Lokal læseplan
Arbejdet vil tage udgangspunkt i trinmål, og ud fra
disse vil vi konkretisere hvilke kundskaber: viden/færdigheder/metoder elever
på SPF skal have erhvervet sig. Vi vil arbejde med udarbejdelse af en liste
over begreber, færdigheder og sammenhænge, der skal kendetegne det samlede
undervisningsforløb fra 8. - 10. kl.
-
Løbende
evalueringer i året:
-
Udstilling
For at øge naturfagenes synlighed skal elever
arbejde med at formidle deres resultater fra undervisningen. Formidlingen skal
i første række ske til andre elever. Dette kan fx ske i form at udstillinger.
Det er et stort og udfordrende arbejde, som vil
kræve, at eleverne får et helt andet overblik over deres viden.
Vi har erfaring med, at elevernes arbejde med at
etablere udstillinger giver dem følelsen af ansvarlighed og stolthed i forhold
til den opnåede viden.
-
Skriftlighed i
naturfag.
Der skal fortsat arbejdes med at udvikle elevernes
alsidige skriftlige udtryk i naturfaglige sammenhænge. Skriftlige udtryk kan
forekomme i form af journaler, rapporter, plancher, foldere, elektroniske
præsentationer.
Gennem det skriftlige arbejde vil der ske en
træning for at øge elevernes sproglige præcision og opmærksomhed over for
forskellen mellem hverdagssprog og fagsprog. Dette forudsætter, at læreren er
bevidst om progressionen i krav og kriterier for elevernes skriftlige arbejde
gennem forløbet fra 8. til 10. klasse. Vi skal derfor i løbet af dette skoleår
have udarbejdet en oversigt over forventninger til elevers skriftlige
fremstillinger om naturfaglige emner.
-
Afsluttende
evalueringer
Færdighedsprøve
Der skal arbejdes med at udvikle et koncept for en
fælles skriftlig færdighedsprøve i fagene fysik, kemi og biologi. I konceptet
for denne prøve skal det dels være muligt for eleven at vise kendskab til
faglige begreber, dels være at demonstrere indsigt i naturfaglige sammenhænge.
Ideerne til denne prøve vil være inspireret af den kendte prøve i
færdighedsregning samt de prøver, der er udarbejdet i forbindelse med
internationale undersøgelser.
OECD-rapporten
underafsnit 178 står:
"Vi har bemærket, at naturfag er et
fagområde, hvor danske elever klarede sig dårligst i PISA-vurderingerne. Vi
bemærkede også, at der ikke er nogen prøver eller standardiserede instrumenter
til rådighed, der kan vejlede mht. den løbende evaluering i disse fag. Kan en
del af forklaringen på de skuffende resultater være en mangel på nøjagtige
opfattelser af, hvad der er acceptabel standard?"
note.
Den mundtlige prøve
Der arbejdes med at udvikle en ny prøveform i
fagrækken fysik/kemi/biologi, der er inspireret dels af erfaringer fra vores
forsøg med synopseprøve i matematik, dels af den nuværende afvikling af
fysik/kemiprøve.
Ved denne
prøve skal eleven have mulighed for at anvende sin naturfaglige viden og sine
kompetencer på såvel kendte som ukendte problemstillinger. Under prøven skal
eleven vise, hvordan hun bruger den naturfaglige viden (opgivelserne), som hun
har tilegnet sig.
-
Matematik
I faget matematik vil vi fortsætte vores arbejde på
områderne:
-
udvikling af
synopseprøver i matematik
-
matematisk
modellering i algebra og geometri
-
afdækning af
de pædagogiske muligheder ved anvendelse af matematiske skriveværktøjer i
matematikundervisningen
-
rammer for
konkrete matematikværksteder
-
projektforløb
i faget matematik (“Matematikmorgener).
Endvidere vil vi gøre forsøg med, at lærere før
selve prøven sammen med eleverne afkoder konteksten i den skriftlige prøves.
Det har vist sig, at flere elever har store problemer med at forstå opgavens
ramme, hvilket bevirker at de matematiske problemstillinger for disse elever
bliver uovervindelige. Den elev, der i vinterprøven 2003 læste ordet
"bykernen" som "Byggeren" står over for nogle
uovervindelige problemer, der ikke nødvendig vis er af matematisk karakter.
I hele
udviklingsarbejdet i naturfagene vil vi have særlig fokus på lærerrollen, og
hvordan denne kan bidrage til konkret forandring af den daglige undervisning.
7.
Hvornår gennemføres de enkelte dele?
Udviklingsarbejdet i fagene: fysik, kemi,
biologi og naturgeografi afsluttes i sommeren 2006. I matematik afsluttes
udviklingsarbejdet med synopseprøve sommeren 2005. Da udviklingsarbejdet
omkring brugen af matematikskriveværktøj i undervisningen, har stor bevågenhed,
forventes dette arbejde at undergå en stadig udvikling.
8.
På hvilke måder vil I evaluere?
En kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af udvalgte områder blandt elever, forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere (udviklingsarbejdet med brugen af matematikskriveværktøj foregår i samarbejde med Frederiksberg Seminarium). Endelig er gennemsnit ved afgangsprøverne en oplagt parameter at indrage.
9.
Hvilke evalueringsredskaber vil I anvende?
Disse er endnu ikke besluttet. Vi overvejer
interview, gruppesamtaler, spørgeskemaer eller andre muligheder.
10.
Dokumentation / Formidling
Artikler, billeder, idéer til
undervisningsforløb og lærerudstillinger, arbejdspapirer til SPF-hjemmeside og
klassehjemmesiden samt i CRIT, UVMs evalueringshæfte, fagblade , mundtlige
formidlinger for interesserede og kurser,
11.
Medarbejdere i udviklingsarbejdet / Hvem har ansvar for hvad?
Lokal læseplan i fagene fysik, kemi, biologi og
naturgeografi
Thomas Zacho, Flemming
Nielsen, Per Jensen og Janus Hendrichsen
Udstilling.
Thomas Zacho, Flemming
Nielsen og Per
Skriftlighed i fagene fysik, kemi, biologi og
naturgeografi:
Thomas Zacho, Janus
Færdighedsprøve i fagene fysik, kemi, biologi og
naturgeografi:
Flemming
Den mundtlige prøve i fagene fysik, kemi, biologi
og naturgeografi:
Thomas Zacho, Flemming
Nielsen, Per
Matematik
Flemming Nielsen og Mikael